mandag den 9. september 2013

Havregrødsboller med gulerod og solsikkekerner


Jeg havde i dag besøg af en nogle dejlige damer..... vi har kendt hinanden i ca. 2 år, men snakker og hygger som om vi har kendt hinanden altid.
Vi plejer at mødes midt på formiddagen, og bryder op, når den første mener det er tid at køre hjem og hente børn!
Jeg havde i dagens anledning brugt morgenen på, at bage en plade boller og jeg vil da lige dele opskriften med jer. Jeg har efterhånden bagt dem på denne måde mange gange, de mislykkes aldrig. Opskriften er opstået udfra inspiration forskellige steder fra, og ønsker om hvad jeg selv synes skulle i bollen.

Havregrødsboller med gulerod og solsikkekerner
ca. 16 stk

Ingredienser:

1 portion havregrød (1 dl havregryn, 2 1/2 dl vand, lidt salt)
50 gr. gær
1 dl lunken vand
1 dl smagsneutral olie
1 ske honning
1 tsk salt
2 dl fukdkornshvedemel el. grahamsmel
2 revne gulerødder
1 dl solsikkekerner
Hvedemel for resten.... svært at sige præcis, da det afhænger af fugtigheden i gulerødderne og væden fra havregrøden samt hvor meget der æltes!

Fremgangsmåde:
Opløs gøren i vandet, rør den afkølede havregrød i sammen med olie, salt og honning. Riv gulerødderne i og tilsæt solsikkekerner og fuldkornsmel. Tilsæt til sidst hvedemel over flere gange....her er jeg påpasselig med hele tiden at mærke på dejen, da den ikke må blive fast og tør.konsistensen på dejen skal helst være til den lidt klistret i det, men ikke våd!

Dejen hæver med klæde over til dobbelt størrelse, ca. 45 min.ved stuetemp. Nu formes bollerne, det gør jeg med våde hænder, så klistrer dejen ikke fast! ved ca. hver anden bolle stikker jeg lige fingren ind under vandhanen og former dejen med fingrene, til en kugle på str. med tomat.
efterhæver ca. 30 min.
Pensles med æg og bages 15-20 min ved 200 grader.

Velbekomme

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Gør mig varm om hjertet og efterlad en lille kommentar, tak!