Det første sted vi skal besøge på, er Kølkær stof og hobby, eller StofKarsten om man vil. Den fysiske butik ligger i Hammerum ml. Herning og Ikast og der foruden en mindre afdeling i Skjern! Jeg stiftede første gang bekendtskab med forretning, da vi boede i Skjern i et par år, men var dengang aldrig i den "store" forretning. Det var jeg så første gang for ca 1 1/2 år siden! Og sikke et mekka, de har et KÆMPE udvalg indenfor hobbyartikler, især indenfor kortlavning, smykkefremstilling, garn, patchwork og ikke mindst bolig og beklædningstekstil! Nok handler jeg flere steder, men mangler jeg noget specifikt, kan jeg næsten altid finde det her! Desuden kører de med favorable og konkurrencedygtige priser på stort set alle deres varer. Ðe er venlige og gode til at hjælpe, mangler du noget, eller har købt forlidt/fortrudt ikke ar have købt, ringer du bare til dem og får en snak med Karsten. Han eftersender gerne!
Prøv at tjekke deres ribstoffer! Der er alverdens farver, jeg har aldrig set så mange forskellige farver det samme sted, før!
Eller deres jerseyvarer, dette er kun noget af det, der er mønstrede, stribede, ensfarvede, til voknse til børn...
Vue ud over stofafdelingen! De høje reoler bugner fra gulv til top!
Garn i lange baner, og med hyggeplads til kreamøder!
Materialer til kortlavning, smykkefremstilling, nissefabrik, broderi og sydims/bånd og pynt.
Patchwork stoffer
Tråd, lynlåse (også i metermål i mange farver) knapper og kantebånd
Stofkarsten er helt klart et besøg værd hvis er på disse kanter. Du kan også besøge dem på www.facebook.com/stofkarsten
Alle billeder er taget og bragt med tilladelse fra Stofkarsten (beklager den tvivlsomme kvalitet.... de er taget med telefonen!)
Jeg har absolut ingen fordelsaftale med stofkarsten, jeg er bare en begejstret kunde:-)






