mandag den 6. maj 2013

hu hej hvor det går...

Tiden den drøner afsted. Aktiviteten herinde har været lidt sløj.... men det er absolut ikke karakteristisk for tilstanden generelt. Symaskinerne har været rødglødende, og strikkepindene slidt kortere. Alle fristunder er blevet tilbragt på at sy og strikke, da der var MANGE projekter der skulle udføres.
Først på listen, var tøj til min seje niece som blev 9 forrige weekend.
Der blev hevet stof og sager frem fra gemmerne og mønstre bliv tegnet af og ændret.
Resultatet blev 2 par bløde bukser, en sommerkjole og en top.... alt i blå farver.
Hun blev heldigvis stjerneglad for det hele... hvilket jo altid er lidt spændende når man kaster sig over hjemmelavede fødselsdagsgaver.

Mønstret på bukserne er fra Ottobre design, gjort lidt længere i livet, så de har fået lidt løs numse oprindeligt ville jeg have lavet "Chris-bukserne, men mønsteret er druknet et eller andet sted i mine sager. Mønstret på kjolen er samme mønster som vist i forrige indlæg. forstørret til en str. 10 år! Toppen er efter et mønster fra symagasinet...og meget let at gå til!
Denim stoffet, er lækker tyk jersey fra stof2000 med nogle år på hylden i skabet.
Batik stofferne er fra stof og stil. Den ensfarvede jersey er fra en lokal stofbiks!



















tirsdag den 23. april 2013

Symarathon.....

Jeg har ved tidligere lejligheder set inde hos Trine at hun har været med i en udfordring om at sy børnetøj hver dag i én uge.....
Denne gang havde jeg lyst til at springe med på udfordringen! Det kom lige belejligt da jeg alligevel skal sy tøj til egne unger, som de skal have på til bedtemors fødselsdag om 14 dage, der skal syes fødselsdags gave til den sejeste niece, der skal lave barselsgave til den dejligste lille gut.....
Mit første bidrag til udfordringen blev færdig idag.... man må gerne bruge flere dage på tøjet, ideen er bare at man syer mindst 1 time hver dag!



Kjolen er til Nanna, og syet efter Geraniummønstret, også opsnappet inde hos Trine. Den er dog liige så hun præcist passer den nu! så må mene at mønsteret er lidt lille i det!

Den er syet i Bambustwill fra stof og stil, købt for længe siden, foret med den skønneste liberty i bærestykke og lommer. Usynlig lynlås i ryggen og piping i overskæringen.










torsdag den 18. april 2013

Bomberjakke til Nanna

Denne jakke har spøgt i mit hovede i noget tid, og endelig fandt jeg nu modet og tiden til at pusle med den.
Det var ikke helt let at knække koden til fuldstændig usynlige sømme, men til sidst lykkedes det! når det først er sket, er det jo en smal sag at lave en mere!!!! Eller så'n nowet.

Den blev færdig her til formiddag og det var med spænding at den skulle præsenteres for Nanna. Hun har været meget skeptisk undervejs når hun skulle prøve den for tilretninger! Heldigvis tog hun godt imod den!

Yderlaget er quiltet med neon pink tråd. På en lækker ferskenfarvet isoli og tynd vat. inderstoffet er lækker jersey i samme farve som isolien, og selvfølgelig løst, så alle sømme kunne skjules mellem de 2 lag!

Selvom det var tidskrævende både med quiltning og kode "knækkeri" har jeg allerede andre udgaver i hovedet.









tirsdag den 16. april 2013

En form for ornitologisk hjørne

Jeg har fået indrettet et lille hjørne, eller rettere, flyttet rundt på 2 lænestole i hjemmet!

Min elskede gamle lænestol, der stammer fra mine oldeforældres hjem er flyttet ind i et hjørne i spisestuen. Henriks lænestol måtte denne gang tabe dysten....til fordel for en løsning, der falder mere i min smag!
Jeg har piftet lidt op med en pude syet i photoprint fra stof og stil.

Selvom det er 3/4 år siden vi flyttede. Synes jeg stadig der er nogle løse ender rundt omkring. men mon ikke det kommer hen ad vejen. nogle gange har jeg det alligevel også sådan, at forskellige ideer skal prøves af først, før den rette bliver fundet.
Det næste projekt på indretningsfronten er først og fremmest en ny seng til Nanna.

 


 

onsdag den 10. april 2013

Skindclutch

Denne blev foræret til min mor, da hun for nylig holdte damefødselsdag. Og ja, jeg var med og er dermed vel at betragte som en dame!!!


 

 

 

 

 


Rosa og bronzefarvet skind fra Læderiet i Risskov. Lynlås samme sted fra. Bomuldsfoér fra stof2000 (købt for længe siden)

Og lige et billede af de flotte roser, jeg fik til spotpris den anden dag...

mandag den 8. april 2013

Yeees!!!

Så gik der hul på bylden! Jeg har simpelthen vundet en giveaway for første gang...
Jeg har inde hos Trine vundet et valgfrit portræt hun vil tegne. Det er simpelthen SÅ fedt... Og lidt af en opgave at hitte ud af hvad der skal foreviges af Trines dygtige hånd!


Tiden der forsvandt!

Ja hvor blev den egentlig af, den tid? lige pludseligt er der i hvertfald gået 2 uger uden aktivitet her på bloggen!
Det er ikke fordi jeg ikke har fået lavet noget, tvært imod! men små indlæg og om hint og andet jeg har fået produceret eller oplevet, blev hele tiden udsat med tanken "det gør jeg lige i morgen" kender i det?

Nå men det første jeg har lyst til at vise jer, er den sengerand til tremmesengen som jeg fik ombetrukket til Johan. Han overtog sengen fra Freja for en lille måned siden. jeg synes i midlertid ikke at han skulle belemres med lyserøde elefanter. Så derfor blev der fundet stof frem fra gemmerne og en lille del nyerhvervelse.

sidste gang havde jeg sat lynlåse i begge ender men denne gang valgte jeg at putte en lang lynlås i bunden af betrækket, så proceessen med af få skumpolsteret inden i  betrækket ville blive lidt lettere! og det hjalp da også noget på det, det var i hvertfald lettere af få til at sidde lige!











 Stoffet med dyrene er fra stof2000, det prikkede stof er fra Fjølner pipingen er lavet med kantebånd lageret, farven fåes de fleste steder. jeg har brugt en lynlås købt i metermål, de fåes efterhånden også mange steder. min har jeg købt hos kølkær stof og hobby.

jeg blev rigtgi tilfreds med resultatet, pudsigt nok passer den jo perfekt sammen med uroen fra Sebra!