Viser opslag med etiketten syning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten syning. Vis alle opslag

tirsdag den 27. oktober 2015

Slagt en sweater






Jeg har i den seneste månedstid, samlet en lille stak lækre uldsweatre....alle fundet i genbrug.

De er nu omdannet til lækre bukser til Albert... perfekte til den kolde tid vi går i møde. da han stadig er kravlende, er der påsyet skindlapper på de fleste af dem. Det ser også lidt cool ud, Nanna synes i hvertfald det ser set ud.


























onsdag den 21. oktober 2015

Uhu-hyggelig fødselsdagsfest

Når man bliver inviteret til (U)-hyggelig Halloween fødselsdagsfest. Gælder det om at være klædt på til løjerne, efter alle kunstens regler. Og det var lige hvad vi var til weekendens festivitas (også mor og far!)

Jeg elsker sådanne udfordringer og har en tendens til at gå op i det med liv og sjæl..... Hele processen med at udtænke ideerne, finde tøj, stof, pynt og tilbehør ELSKER jeg. Ofte finder jeg tøj i genbrugsforretninger, som jeg laver om, og dette var også tilfældet denne gang.
Om jeg først finder tøjet og derefter udtænker ideerne, eller om jeg har en ide og derefter finder egnet tøj, er lidt forskelligt. Denne her gang havde jeg ikke en ide på forhånd, men lod mig inspirere af det vi kunne finde,i den genbrugsforretning hvor vi tog hen.

Godtnok blev det til en lettere løsning til Johan, da vi fandt et sæt nattøj med selvlysende skelet i H&M.
Nanna ville klædes ud som heks. Freja som prinsesse.... kompromisset blev en zombie-hekse-prinssesse. Til lille Albert blev det også til et par små bat-vinger.

Jeg er ovenud tilfreds med resultatet, og ikke mindst, så var pigerne virkelig glade for udfaldet af forandringerne.




På den kjole Freja valgte, syede jeg indsnit på overdelen,syede lidt bånd, klippede stropperne over og bandt dem sammen i en knude, skørtet af tyl i 2 længder, malede jeg forneden med en fortyndet sort akrylmaling samt på kanter og samlinger på overstykket for at få det slidte look. det hele blev desuden rundhåndet malet med fortyndet glimmerlim....pigebarnet havde jo ønsket sig glimmer! Hårbøjlen har jeg selv lavet af lidt stof fra lageret. gymnastikdragten havde vi i skabet, men den er oprindeligt fra H&M.








På Nannas kjole afmonterede jeg brystcupperne i bærestykket, syede stoffet "fladt" med glimmertråd. påsyede strimler af tyl ml. underskørt og overskørt og klippede overskørtet op. Vi havde fundet lilla edderkopper med glimmer i REMA1000 som vi også syede på. den lilla gymnasikdragt havde vi i skabet. Hårbøjlen er fra TIGER.







Bat-vingerne er en ide fundet på pinterest... og tog maks 5 min. at lave, syet i fleece..... vi havde sorte strømpebukser og body i skabet.

Alt i alt, brugte jeg nok ml. 3 og 31/2 time på kostumerne.

Alle børn er malet med teatermaling fra Eulenspiegel.











onsdag den 29. oktober 2014

Barsels - og fødselsdagsgaver

For nogle uger siden blev vi uventet inviteret på 2-års fødselsdags pålægskagemand.... Eller rettere vi havde forhørt os om vi måtte komme forbi til et lille barselsbesøg, så vi kunne se den lille prinsesse og aflevere det lille sæt tøj jeg havde lavet til dem!

Så da vi en lørdag formiddag blev inviteret til aftensmad, måtte jeg hurtigt lige finde på noget til fødselaren..... Og når jeg nu var i gang kunne jeg ligeså godt lave en dobbelt op, så Johan også kunne få et eksemplar!

Mønstre på pigesættet er fra Ottobre design, husker ikke lige nummeret! Stof oprindeligt fra Stof og sy i Videbæk

Mønster på bluserne er også fra Ottobre design. Stof fra stof og stil, og en lokal forhandler.















mandag den 29. september 2014

Come fly with me....

For et par uger siden, så jeg på instagram den sødeste lille sweater til en lille gut! Det var med en lille "papirsflyver" på mavsen og simpelthen ikke til at stå for!

Straks måtte jeg selv igang med sådan en sag! Jeg fulgte linket som brugeren havde lagt og downloadede skabelon på "flyveren". Du kan selv finde skabelonen på flyveren, samt andre små anvendelige figurer her

Resultatet af mine anstrengelser kan i se her! Quiltet jersey og velour er oprindeligt fra stof og stil, men hevet ud fra lageret!

Mønsteret er fra Alt om håndarbejdes symagasin.







tirsdag den 23. september 2014

Når lillemanden fragtes hjem

På et eller andet tidspunkt i den nærmeste fremtid, kommer der et nyt familiemedlem! Og når han engang vælger at flytte ud af babyhulen, ja så skal han selvfølgelig fragtes hjem i et nyt sæt tøj!

Jeg har til denne lejlighed lavet en lille heldragt uden fødder. Mønsteret er kombineret af flere forskellige fra Ottobre design og stoffet er fra stof og stil.

Det ligger nyvasket og pakket i min taske sammen med et par små sokker og en lille hjelm i matchende farve.





torsdag den 11. september 2014

Mens vi venter!!!

Ja vi venter på vores lillebror..... Han kan jo sige goddag til verden hvilken dag det skal være nu, selvom jeg først har termin i starten af oktober! Men da ingen af hans søskende har holdt sig i nærheden af terminsdatoen, regner jeg heller ikke med at lillebror gør det!

I ventetiden har jeg begået noget jeg vil kalde et "sofasæt" det består simpelthen af en pude til mors ryg, en ammepude og et lille tæppe til at ligge over lillebror i de kølige stunder!

Rygpuden er en sag fra IKEA jeg har givet nyt betræk, ammepuden er en flossflake pude og fundet i genbrug ubrugt til sølle 25 kr, et tilbud der var for dumt at lade ligge selvom jeg allerede havde én i forvejen.
Stoffet til puderne er fra Stof og Stil, pipingen er lavet fra en rest bomuldslærred jeg havde liggende!
Det lille tæppe er ca. 75x75 og lavet af en quiltet jersey også fra Stof og Stil, kantet med en turkis strikkantebånd som jeg overhovedet ikke husker hvor er købt! Størrelsen på tæppet var dog betinget af længden på båndet. Det kunne sagtens have været lidt større.









mandag den 8. september 2014

Barselsgave til en lille pige

For nylig blev jeg bedt om at lave en barselsgave til en lille pige. Gaven skulle blandt andre være fra mig selv! Ønsket var noget i retrostil og med nogle dejlige farver.

Jeg vidste straks, hvad jeg ville sy af! Meget mystisk for udvælgelsesprocessen, plejer altid at tage lang tid, hvor jeg ikke rigtig kan beslutte mig for farver og sammensætninger.

Men det sødeste bløde jersey stof med små piger, i røde og grønne nuancer blev hevet frem fra skabet, og sammen med en rød velour, blev det både tøset og retro på samme tid!









fredag den 15. august 2014

Pandalove

Nanna har også fået en ny sommerkjole. Et fotoprint fra stof og stil, lidt prikker og lidt striber pimpet med lyserødt kantebånd, så var pigen glad.

Mønstret, er Iris fra stof2000, et sødt og let anvendeligt mønster.



mandag den 11. august 2014

Freja's fødselsdagsgave

Frejas fødselsdagsgave, var en af de ting som jeg også, udover Boys month, fik tiden til at gå med.

Til jul fik Freja en Baby Born dukke, dukkevogn, lift og pusletaske. Tøj til dukken var dog noget hun siden har måttet kigge langt efter!

Derfor havde jeg besluttet, at hun skulle begaves med en lille kuffert fuld af hjemmelavet dukketøj.

Jeg husker selv, at jeg som barn synes det var vidunderligt når min farmor diskede op med et nyt hjemmestrikket sæt dukketøj, eller når vi sammen valgte stof og satte os ved symaskinen og tryllede et lille sæt tøj frem (ja jeg kiggede og hun syede!).

Men som det ofte sker, så bliver ideerne omsig gribende og jeg sad den sidste aften før fødselsdagen og syede knapper og deslige i tøjstykkerne.

I min søgen på nettet efter gratis opskrifter på dukketøj, som supplement til dem jeg havde i forvejen, faldt jeg over denne side. Et sandt mekka af alskens forskellige strikke, hækle og syopskrifter på dukketøj og bamsetøj i alle størrelser. Jeg har printet en del ud til senere brug.