Viser opslag med etiketten gave. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gave. Vis alle opslag

mandag den 6. maj 2013

hu hej hvor det går...

Tiden den drøner afsted. Aktiviteten herinde har været lidt sløj.... men det er absolut ikke karakteristisk for tilstanden generelt. Symaskinerne har været rødglødende, og strikkepindene slidt kortere. Alle fristunder er blevet tilbragt på at sy og strikke, da der var MANGE projekter der skulle udføres.
Først på listen, var tøj til min seje niece som blev 9 forrige weekend.
Der blev hevet stof og sager frem fra gemmerne og mønstre bliv tegnet af og ændret.
Resultatet blev 2 par bløde bukser, en sommerkjole og en top.... alt i blå farver.
Hun blev heldigvis stjerneglad for det hele... hvilket jo altid er lidt spændende når man kaster sig over hjemmelavede fødselsdagsgaver.

Mønstret på bukserne er fra Ottobre design, gjort lidt længere i livet, så de har fået lidt løs numse oprindeligt ville jeg have lavet "Chris-bukserne, men mønsteret er druknet et eller andet sted i mine sager. Mønstret på kjolen er samme mønster som vist i forrige indlæg. forstørret til en str. 10 år! Toppen er efter et mønster fra symagasinet...og meget let at gå til!
Denim stoffet, er lækker tyk jersey fra stof2000 med nogle år på hylden i skabet.
Batik stofferne er fra stof og stil. Den ensfarvede jersey er fra en lokal stofbiks!



















fredag den 23. november 2012

Ønskebukser

En venindes søn havde for nyligt fødselsdag. Han manglede bukser, så hun bestilte 2 par hos mig. Det blev til disse 2 par!

 Mørkeblå velour med stjernelommer og turkis pyntestikning

Sort bredriflet fløjl med pandalommer og neongrønne stikninger
Jeg havde fået stort set frie hænder... det eneste krav var at der skulle indgå blåt og grønt, og at de skulle være børnehave velegnede til en dreng der lige havde smidt bleen!