fredag den 8. februar 2013

Humlebumlebi

En lille humlebi blev det til, da Nanna var 1. Her er det Freja der agerer model, da jeg desværre ikke har nogle billeder af Nanna i dragten, øv øv!





Syet i teddystof. Her sort og gylden syet sammen i brede baner først, derefter klippet i facon med ben, armåbning og hals (her klippet efter en body med korte ben tillagt ekstra bredde, da den skalkunnetrækkes op over kroppen i halsen). Der er monteret rib i arme og hals og elastik i ben.
Vingerne er klippet af gennemsigtig plastikdug i 2 lag med sølvtyl i mellem, syet sammen rundt i kanten. Derefter syet fast på ryggen af dragten.

Med en sort bluse og sorte  strømpebukser under dragten, er humlebien færdig.
 
Bøjlen er fra et sæt sommerfuglevinger fra HogM. men med en sort hørbøjle og sorte piberensere kan man snildt selv lave en tilsvarende




Klokkeblomst

Der både fordele og ulemper ved at forære sine egne børn udklædning i julegave. Her snakker jeg om denne Askepot kjole Nanna fik. Ulempen er at hun jo gerne vil have den på hele tiden, dette koster noget grat og snask på kjolen, så den må vaskes under stor protest. Heldigvis klares det oftest med en kvik vask  lige når hun er kommet i seng, så er den nemlig tør næste dag hun kommer hjem fra børne (forudsat man husker at tage den ud af vaskemaskinen!)
En fordel (måske en ulempe for andre) er at hun har den på hele tiden... ihh og ohh beundring hvor vi kommder hen. og et par bestillinger er der faldet af på den konto! (se, en fordel for mig, for jeg elsker at kreere disse små drømme)
En af dem var denne som var til kære Josefine.

Denne Klokkeblomst er til Andrea på hendes fødselsdag i morgen!







Kjolen har jeg lavet ved at bruge en bunke blade klippet i spidser i forskellig slags stof og tyl og en slim langærmet t-shirt (denne har jeg selv syet, men man kan sagtens bruge en købe t-shirt) 
Det yderste lag blade på skørtet og dem på overkroppen, er syet sammen af 2 lag satin, vendt og der er syet en stikning for at lave bladmønster.
Til skørtet har jeg først syet 6 satin "blade" sammen til en ring. Derefter har jeg vilkårligt syet de resterende "blade" på i vilkårlig rækkefølge til jeg synes der er nok volumen.
Efterflg. har jeg lagt underdel og overdel sammen for at finde ud af hvor og hvordan "dækbladene" på overkroppen skulle sidde. (her har jeg brugt patchworklim for at holde delene på plads på blusen mens der syes)
skørtet bliver nu lagt ret mod ret med blusen, syes i kanten. og stikkes på forsiden.
"dækbladene" er kun syet fast i spidsen, da dragten skal kunne give sig når den tages på.
kjolen blev til sidst pimpet med en lyserød sløjfe og glimmer.


mandag den 4. februar 2013

Blogtræf

I lørdags var jeg til blogtræf i Risskov arrangeret af Anna. det var mit første blogtræf og jeg var rigtig spændt på at møde alle de andre 54 damer der var tilmeldte. Har du lyst til at se hvem der ellers deltog kan du se en liste her

Nogle stykker havde til opgave at samlesponsorgaver, og det var noget af en pose med skønne sager vi fik med os hjem!

her lidt billeder fra en dejlig dag og de sager der gemte sig i posen!







Liste med sponsorer:

http://www.terapi-hobby.dk/ - de giver 10 % i Januar måned – i har fået mails derom.

5/52

Internetproblemer forsinker indlægget, men bedre sent end aldrig

 Nogle gange kan man blive lidt mopset.

 Yndlingsbeskæftigelse er at tømme eksempelvis kurvene under puslebordet

Hallo med dig!


søndag den 27. januar 2013

Strikkerier

Lidt strikkerier bliver det ind imellem til. Senest er denne lille vest til Freja blevet færdig. Strikket af bordeaux strømpegarn fra den lokale garnpusher. monteret med hjemmeslåede knapper med liberty-like skråbånd.
Jeg har brugt denne opskrift. den er så fin, synes jeg. Har tilsvarende i grå og turkis fra Nanna strikket i Rasmilla's yndlingsgarn. virkelig lækkert garn der forbliver blødt også efter vask.



 

Styr på nøglerne Vol. 4

Min far havde fødselsdag i sidste uge og det blev fejret i weekenden hos mine forældre. En af hans gaver fra os, var denne nøglering i læder.

den er lavet af en rest fra dette projekt, og er den samme model denne



 
 

4/52

One picture off each of my kids every week 2013

 
 
 
Nanna tegner med oldemor
Freja er blevet sikker på trapperne og klarer dem selv både op og ned
Johan lige på nippet til at falde i søvn