Da Nanna var lille købte jeg nogle små soveluffer i uld til hende! Når hun sov i voksiposen synes jeg simpelthen de var fantastiske fordi de var så lange, at de nåede et godt stykke op ad armene på hende. Desuden var de løse og strammede ikke nogle steder!
Hun havde dem i pink, og de blev selvsagt genbrugt til Freja. Nu er de så Johans tur til at ligge og stritte med armene uden for voksiposen, så for mig var det en selvfølge at han også skulle iklædes sådan et par soveluffer!
I skuffen fandt jeg noget lækkert sort uld interlock, og så måtte jeg i gang med papir og saks!
Mønsteret finder du på pdf
her
Syvejledning:
Klip 8 stk (4 stk til hver vante) stof efter valgte str. uden sømrum. Jeg har brugt uld inderst og yderst, men man kan også vælge at bruge noget andet stof!
Overlock 2 gange 2 stk sammen ret mod ret. Dette er indervanten
Overlock de andre 2 sæt sammen, ret mod ret, til der hvor rundingen begynder. Dette er ydervanten
Marker hvor elastikken skal sidde, og sy et stykke i passende længde på? Mål på dit barn hvor stram den må være, mine er rimelige løse, så de ikke strammer, og kan gå udenpå f.eks en trøje på de kolde dage!
Overlock nu resten af ydervanten sammen. Vend
Stik indervanten ind i ydervanter og overlock åbningene sammen!
De er nu færdige og klar til brug!