Viser opslag med etiketten kostume. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kostume. Vis alle opslag

søndag den 10. februar 2013

Muselille

Musen blev lavet til Nanna, det år hun blev 2, og genbrugt i år af Freja da vi fejrede fastelavn i legestuen og her i weekenden.





Mønsteret på overdelen er fra "fastelavn er mit navn" et lille hæfte udgivet sammen med alt om håndarbejde  "ingelise" for en del år siden. Jeg har selv lånt hæftet på biblioteket.
Bukserne er bare syet op efter en joggingmodel med elastik i taljen og rib ved anklerne.


fredag den 8. februar 2013

Min egen teletubbie

I anledning af  at det snart er fastelavn, vil jeg vise lidt af de kostumer jeg har lavet i årenes løb til egne og andre børn.
Jeg har allerede vist fine prinsessekjoler her og her

I dag er turen kommet til Teletubbie Poo, som oprindeligt blev syet til min ældste niece da hun var 2



Selve dragten er syet efter dette mønster. Og tilføjet et turkis "fjernsyn" på maven, antenne og ører på hætten.

Antennen er klippet i den facon som passer til den pågældende teletubbie man ønsker. Her rund med hul i midten. Syet i den ene side ret mod ret, vendt, stoppet med vat og lukket ved at sy i hånden. Syet fast øverst på hætten

Til ørerne har jeg klippet ovaler 2 stk i teletubbiefarve og 2 stk i hudfarve. Der syet en lille kile øverst og nederst i alle 4 dele for at give faconen.  Syet sammen 2 og 2 ret mod ret ( husk lille hul til at vende igen ) vendt og lukket. Derefter syet fast i rette højde på siden af hætten.

Humlebumlebi

En lille humlebi blev det til, da Nanna var 1. Her er det Freja der agerer model, da jeg desværre ikke har nogle billeder af Nanna i dragten, øv øv!





Syet i teddystof. Her sort og gylden syet sammen i brede baner først, derefter klippet i facon med ben, armåbning og hals (her klippet efter en body med korte ben tillagt ekstra bredde, da den skalkunnetrækkes op over kroppen i halsen). Der er monteret rib i arme og hals og elastik i ben.
Vingerne er klippet af gennemsigtig plastikdug i 2 lag med sølvtyl i mellem, syet sammen rundt i kanten. Derefter syet fast på ryggen af dragten.

Med en sort bluse og sorte  strømpebukser under dragten, er humlebien færdig.
 
Bøjlen er fra et sæt sommerfuglevinger fra HogM. men med en sort hørbøjle og sorte piberensere kan man snildt selv lave en tilsvarende




lørdag den 5. januar 2013

så gik 2012


Ja så gik der endnu et år, om man vil det eller ej, ja så er det den vej det går.

December er simpelthen fløjet afsted så hurtigt, at jeg slet ikke har nået at vise nogle af de fine ting jeg fik lavet til julegaver.

En af årsagerne hertil, har simpelthen været en lille gut, der kræver enormt meget opmærksomhed om aftenen, især fra sin moder.... og da jeg jo ellers har brugt enhver ledig stund i dagtimerne til færdiggørrelse af julegaveprojekter, ja så har tiden til at oploade billeder, lave indlæg på en langsom og til tider, genstridig pc, været knap.

de fleste i min familie har jo fået hjemmelavede julegaver i år.

bukser og dragter til mine niecer har jeg tidligere vist her og her.

Huen til min mor har jeg vist her

Til Nanna lavede jeg en Askepot prinsessekjole, faktisk fik hun også en kjole sidste jul, men den havde hun på i knap 1/2 minut, så var det slut, da hun synes den stikker! og jeg måtte efter nytår sy en erstatning!

Faktisk så tror jeg, at der kun er en enkelt jul siden 2006 hvor jeg ikke har syet en prinsessekole eller andet udklædning til piger i familien.

Askepotkjolen




Rokoko prinsessekjole fra sidste jul
 


Erstatningen
  

fredag den 7. december 2012

Sidste år....

.... på denne tid, lå jeg nærmest vandret, jeg havde indvilget i et, kan jeg se nu, lidt vanvittigt projekt, nemlig at sy 10 identiske julemandskostumer!

Det hele startede med, at kæresten fortalte at han skulle klædes ud som julemand til den julefrokost han skulle til sammen med sine logebrødre. Fint tænkte jeg, det vil jeg gerne sy. Et par dage senere skete der dog det, at han var til forsamling med de 10 andre, og de fik den geniale ide at de skulle være ens. Kæresten sagde straks... jamen det kunne jeg da lige klare, og ja det indvilgede jeg så i, med den betingelse at det ikke bare blev noget  ta' på og smid ud klamp.... ja så jeg havde selv sat overliggeren højt.

Men trods tidspres og mange bandeord på vejen, så nåede jeg det til deadline. De blev noget så fine alle de mænd, og faktisk ret stolte over deres flotte kostume.

Kunne jeg finde på noget tilsvarende en anden gang? sandsynligvis!