Nå, lad mig starte fra begyndelsen.... Og også lidt før! Ganske kort!
Mandag d. 29/10 havde jeg et forvarsel med plukkeveer, med rimelige intervaller, begyndende om eftermiddagen, og fortsættelse halvt ud på natten! Vi troede begge at tiden var kommet, og havde både kontaktet fødegangen, og svigermor var kommet for,at være hos pigerne.... "Veerne" fortog sig imidlertid midt på natten, og næste dag, var der bare en lille murren!
Torsdag d. 1/11 38 fulde uger! var jeg til jordemoder, hun kunne konstatere at jeg var 3 cm åben, men det var ikke noget hun tog så tungt, da det kan være ganske normalt for en 3 gangs fødende så langt i graviditeten, så jeg var fortrøstningsfuld!
I weekenden d.3-4/11 havde jeg meldt mig til workshop med Line i Århus, og glædede mig helt vildt, blandt andet til en weekend kun for mor, men også til at lære en masse nyt! Samtidig vidste jeg jo godt, at med 2 for tidlige fødsler i bagagen, kunne det ske når som helst denne gang!
Og det var da lige hvad det gjorde.... Fredag eftermiddag var jeg kørt hjem til mine forældre lidt nord for Århus, for at overnatte der i weekenden!
Kl. 2.15 natten til lørdag vågner jeg med et sæt.... Vandet er gået! Jeg ringer til fødegangen, og efter lidt snakken frem og tilbage, bliver jordemoderen og jeg enige om at jeg hellere måtte komme køre vestpå (Herning sygehus) med det samme, her er der kun en murren i undlivet. Jeg vækker min far, og lidt i 3 kører vi, mig i vores bil, og ham bagved i hans bil. Veerne bliver hurtigt hyppigere og hyppigere og lidt kraftigere... I Silkeborg må jeg give op, og beder om at komme op at køre med min far! Kort tid efter er vi på motorvejen.... Og så gik det rigtig stærkt....både med veer og kørehastigheden.... Vi bliver simpelthen stoppet af politiet ved Ikast! Min far har jo sat farten op, som han kunne se og høre på mig, at fødslen var ved at være tæt på.... "Vi skal nok nå det" sagde han flere gange.
"Du må ikke stoppe nu" skriger jeg midt i en ve..... Men det bliver han jo selvsagt nødt til, han får dog hurtigt forklaret politiet situation... Og i stedet for at give min far bøde og klip i kørekortet, beslutter de at eskortere os til sygehuset.
Der går dog under 1 minut, så kommer presseveerne, og jeg beder om at komme om bagi at ligge (bilen er en VW Touran på gule plader). Kort tid efter støder endnu en politibil til eskorten, så de på skift kan holde alt andet trafik tilbage i lyskrydsene vi skal passere. Dette kan jeg ikke selv se, men fået fortalt af min far, jeg har ej heller noget begreb om hvor langt tid det tog at komme igennem Herning til sygehuset!
Jeg havde kun lige fået krænget mine bukser ned om bagdelen, så jeg selv kunne føle med med hånden! Jeg prøvede i noget tid at modarbejde pressetrangen, men det er skisme svært! Og som vi kører, med opbremsninger og sving, kan jeg mærker lillebror bevæge sig ud og ind....ret ubehageligt faktisk!
Først stopper vi på den "rigtige" p-plads. Men døren er låst... En politimand hopper ind i bilen og guider min far til akutmodtagelsen. Og i det vi kører op ad indkørslen og ind i garagen kan jeg ikke holde igen længere! "Nu komner han" siger jeg... Og det gjorde han så, glidende ligeså stille ud!
Under 1 minut efter, var der sygeplejersker der kunne tage ham og svøbe ham.... Jeg kunne nemlig ikke selv få ham op til mig, grundet den stilling jeg lå i!
lækkerlasen få timer gammel
Stort tillykke med lillemanden, han er da noget så kær:-) Og sikke en historie han engang kommer til at fortælle om sin fødsel:-) Super klaret:-)
SvarSletJa det må man sige, han forstod at gøre sig bemærket....og tak...
SletJa, det er godt nok en ret så dramatisk historie!! Og tænk sig at det var dig. Line havde godt fortalt om nogle sms'er hun havde modtaget.
SvarSletGlæd dig til december workshop så :)
Og kæmpe, kæmpe tillykke med ham. Her hygger vi os stadig inde i maven.
Kh
Tak, ja der var lidt dramatik der, men det gik heldigvis godt alt sammen:-) og indtil videre tager han det roligt og lever efter de 3 S'er (spiser, skider, sover;-))
SletHåber jeg kommer afsted til december, for der er han stadig så lille at han formentlig sover det meste af tiden, ellers må jeg ty til viklen! Skal loge have det med overnatning på plads!
Aller først et stort tillykke - så fin og helt perfekt han ligger der :o). ...og derefter hold da op et drama - det er da en fødsel hele familien vil kunne huske - hvor var det godt at alt gik godt. Håber du/I får en mere rolig start fra nu af ;o)
SvarSletTak... Ja det var en oplevelse ud over det sædvanlige... Og nej det bliver nok ikke lige sådan glemt igen, og vi får ( min far og jeg) nok lov til at fortælle jostorien rigtig mange gange.
SletIndtil videre er ham ganske rolig, spiser, skider og sover...
Ja, din far må være dobbelt stolt - det er vist de færreste fædre der kommer til at opleve deres døtre være så seje! :o)
SletAltså Camilla.
SvarSletDet er den den vildeste historie!
Tårene trillede her hos mig, da jeg så indslaget med jer på tv2.
Han ser bare så helt perfekt baby-smuk ud!
Kh maj
Ja, det var ret vildt.... Når jeg nu tænker tilbage på det!
SletTror også tårerne bar trillet hvis jeg havde set den samme historie!
Jep, han er skøn!
Åh, stort tillykke med ham og sikke da en velkomst til verden! jeg blev helt rørt og sidder her med gåsehud. Håber den kommende tid bliver mere stille og rolig:-)
SvarSletK.h.
Christina
Tak, jaj han forstod at gøre sin entre!
SletIndtil videre lader det dog til han fortsætter tilværelsen mere stille og roligt.
Tillykke med ham - hvor er han da lækker:) Og jeg er helt sikker på at du nok få brugt stoffet på et eller andet godt.
SvarSlet- Theresa
Tak Theresa...
SvarSletJa eller også ender det bare i skabet sammen med alt det andet... Men den er så fed don jakke, så det bliver nok sådan en!
Wow! Det er virkelig en motorvejs-fødsel :-) Min køkken-fødsel virker helt rolig og 'planlagt' i forhold til din.
SvarSletHvordan havde du det efterfølgende? Chokeret, lettet..?
Tak for kommentaren på min blog, og må jeg gengælde roserne? Du har jo en super skøn blog, og hvor er du kreativ! Bliver helt misundelig :-)
Jeg er også ved at udskifte retrostofferne med liberty og skønne stoffer med struktur og mønstre. Tænker, at det er en Line-effekt.
Hej Rebekka
SletJeg havde/ har det faktisk fint med omstændighederne? Jeg har fået snakket forløbet igennem flere gange dagene efter fødslen både med sundhedsplejerske og den konsulterende jordemoder. Det er jeg overbevist om at det var godt. Så er vores personlighed (min fars og min) nok også skyld i at vi har det godt med forløbet.
Hva' med dig, hvordan havde du det?
Helt klart en Line effekt med Liberty.... Men et eller andet sted har retrostofferne nok alligevel heller ikke fænget mig.... Har bare været svagelig og hoppet med på noderne!